Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— »saa bliver Onkel vor Sognepræst! Saa kan
Du blive viet af Onkel,
Thora!«
»Thora?« — udbrød Tanten med et skarpt
Blik — »skal hun vies af en kristen Præst?«
Saa uforvarende og overraskende kom denne
Ytring, at Jacob først ikke ret troede sine Øren,
men derefter antog han det for umuligt andet,
end at det var sagt i Dumhed.
Spørgsmaal og Svar krydsede imidlertid
uafbrudt. Medens Tanten talte, havde Fru Fangel
allerede et nyt Spørgsmaal paa Munden:
»Naar kommer Din Mand? Han tiltræder
da Kaldet strax?«
»Ja, han holder blot Avktion derude over
vort Skramleri. Herinde skulle vi have Nyt fra
Øverst til Nederst.«
»Men vil Tante ikke gaa ind og klæde Dem
om?« — spurgte Thoras Søster. Thora var tavs
gaaet til Vinduet, Jacob stod næsten tankeløs ved
et andet Vindue og tegnede paa Ruden.
»Jo, Tak, min Pige! Men lad mig først faa
en Kop varm Kaffe.....Ah, se der,
Lieutenanten!« raabte hun, idet hun fik Øje paa
Engberg, der var bleven tilbage og nu nærmede sig
hende. — »Jo, De skulde rigtignok have!« —
tilføjede hun halv sagte — »saadan at lade min
Søsterdatter tage bort lige for Deres Næse.«
Jacob hørte disse Ord, og her var det ikke
muligt at tage fejl eller tvivle; Tanten kom ham
for som en Dæmon, der . var brudt løs for at
forfølge ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>