Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det ved jeg da ikke,« sagde Fruen.
»Først er han jo dog en Jøde .... men,
det falder mig ind: Er han indført i Huset?«
»Nej,« svarede Fruen: »han har altid været
saa tilbageholden, næsten frastødende mod vore
Bekjendte; det er rigtignok hans Skyld.«
»Og Eders I« raabte Tanten. »Havde han
været Lieutenant eller Kammerjunker, havde I
ogsaa været ivrigere paa at præsentere ham for
Verden, end I er nu.«
»Det er maaske sandt,« sagde Fruen sagte.
Der blev nu talt meget om denne Sag.
Fruen erklærede, at saa skulde Mille heller ikke
gaa, og Wilhelm erklærede, at saa vilde han
ogsaa blive hjemme fra Etatsraädens. »Det faar
ikke hjælpe,« sagde Fruen: »Mille skal ikke gaa
et Sted hen, hvor man ikke holder hendes Søster
for god nok.«
Man tav. Wilhelm trommede paa Ruden;
Damerne satte sig mismodige til deres Sytøj.
Jacob kom. Han hilste paa Fruen saa venlig
som sædvanlig; men hun besvarede hans Hilsen
med Kulde. Wilhelm tog sin Hat og gik, Mille
begav sig med Lommetørklædet for Øjnene op
paa sit Værelse.
Da han var ene med Thora, spurgte han,
hvad der var i Vejen.
»Aa,« sagde hun, »det er ikke Andet end
Børnestreger. Wilhelm og Mille våre budne til
Etatsraadens, og fordi jeg ikke var buden med,
skulle de nu blive hjemme. Det græder hun for.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>