Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om ikke at falde ned af Vognen, eller Hestene et
ængsteligt Prr, naar de rejste Hovedet i Vejret.
Derhen pegede Levy og sagde leende: »Jeg
havde Lyst til at blive staaende; naar Kusken
stiger op, giver maaske Husfaderen sig til at
bensche haderech.« x)
Jacob, hvis Tanker ved Synet af den jødiske
Familie havde taget en ganske anden Retning,
sagde sukkende: »Idag otte Dage skal min Onkels
ældste Datter have Bryllup.«
»Naa, det behøver De da ikke at sukke over,«
sagde Levy; »De er jo forsørget.«
»Men jeg vilde gjerne gaa til det Bryllup,«
sagde Jacob efter lidt Betænkning.
»Naa, saa gaa!«
»Ja, men de have ikke indbudt min Kjæreste.«
»De kan da ikke vente Deres Forlovelse
med en kristen Pige officielt anerkjendt af Jøderne!«
raabte Levy; »vil De have baade i Pose og Sæk?«
»Nej, jeg var saamænd fornøjet, havde jeg
blot i en af Delene tilgavns.«
»Det er dog ogsaa forskrækkeligt, som De
bestandig hænger med Hovedet. Herregud,
Menneske! Gjør en Ende paa det! Skyd Hjertet
op i Livet og tal med Deres Kjæreste, hun er
dog ikke Mer end et Fruentimmer!«
»Ikke Mer end et Fruentimmer! Ja, De
skulde blot vide, hvad Ulykke et enkelt
Fruentimmer kan gjøre!«
*) Velsigne Vejen; bede om en lykkelig Rejse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>