Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stuen forekom ham saa hyggeligt og indbydende,
som han endnu aldrig havde set det.
Tante Mathilde kom ham imøde i Døren.
»Naa,« sagde hun, »De ser jo ud saa frisk som
en Fisk. Gud ske Lov! Jeg var allerede bange
for, at De skulde dø her. Vi stakkels Mennesker
kjende jo ikke til, hvorledes De skulde begraves.«
Mille lo højt og gik bort.
Saa var da Stilstanden allerede udløben.
Jacob skammede sig næsten over de blide
Følelser, han for et Øjeblik havde næret;
han bebrejdede sig selv Fejghed. Det var dog
Længsel efter Fred, sagde han til sig selv, som
havde havt den meste Del i hans Glæde over
den Omhu, man viste ham:
»Jeg gjorde mig mindre stærk, end jeg var,
blot for at nyde deres Omhu! O, hvor dybt
have de fornedret mig! Nu forstaar jeg, hvorledes
mit hele Folk kunde blive saa forkuet, at det med
væmmeligt Trællesind slikkede den Haand, som
slog det!«
FJORTENDE KAPITEL.
»Jeg er kjed deraf!« sagde Grossereren ved
Middagsbordet; »jeg vil have Ro i Huset. — Du
Stakkel,« sagde han, idet han vendte sig til Thora
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
