Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søndertraadte det som Tegn paa, at saaledes som
dette Glas ikke kan sammenføjes, skulle de To
ikke adskilles.
Den dybe andægtige Stilhed afbrødes af
højrøstede Lykønskninger og Trompeternes Fanfarer;
de nu forbundne Familier omarmede hinanden og
det unge Par; det var en glad Klynge af jublende,
lykkelige Mennesker.
Ved det muntre Maaltid, hvor de Ældre
gjen-levede deres Ungdom og i ubunden Lystighed
spøgede med den rødmende Brud og den lykkelig
smilende Brudgom, og de Yngre syntes at ville
med højrøstet Glæde overdøve deres egen Længsel,
havde Jacob faaet Plads ligeoverfor sin Onkels
yngste Datter, hende, han havde undervist som
Barn. Hun sad der, med det blege, fine Ansigt,
og med de kloge sorte Øjne nysgjerrig-deltagende
fæstede paa ham, som om hun i hans Ansigt
vilde læse Spor af den Lykke, de kristne Piger
havde skænket ham. Han var forunderlig tilmode.
Den anstrengende Gang i det varme Vejr og den
tilbagetrængte Smerte havde udtømt hans Kræfter
og givet Sjælen et sygeligt Overherredømme;
hans Legeme befandt sig i en Tilstand, hvor
Sandserne kun trægt og uvillig gjøre deres Tjeneste,
hvor Øjet ser som gjennem en Taage og Lyden
kommer til Øret som gjennem et tomt Rum.
Hvad han saa for sig, al denne Lykke og Glæde,
den unge Pige med det kloge deltagende Blik,
Alt begyndte at gestalte sig som noget ængstende,
aandeagtigt, som et Tryllebillede, hans gode Engel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
