Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ud over værgeløse Kvinder. — Det er en af de
elskværdige Sider ved det franske Folk, at selv
den Ringeste synes at have en medfødt Følelse
af Riddérligfied og Evne til at vise den paa en
smuk Maade. I Hast blev Vognen rejst, og
Kusken slap med de Puf, han havde faaet.
Damerne kunde ikke komme sig af Skrækken,
trods de Undskyldninger, Blusemændene ærbødig
gjorde; de bade deres Redningsmand om at kjøre
med dem.
Da Damerne havde kjørt lidt, kom deres
Rolighed tilbage, og den yngste udtømte sig i
Taksigelser. Med en Pariserindes Snaksomhed
tillod hun ikke Jacob at komme til Orde: »De har
reddet os, Gud ved fra hvilken Ulykke! De kom
som en Engel fra Himlen .... hvilke,frygtelige
Mennesker. Saa De den ene, hvilke Øjne! ... .
hans sorte Skæg var forresten smukt, men det
var saa vildt .... Gud ske Lov, at De kom!
Men det er Baron Descamps, det er hans Skyld!
.... Han er saa omhyggelig for mig, han vil
ikke, at jeg i disse urolige Tider skal gaa fra eller
til Theatret .... jeg er Skuespillerinde, min
Herre, første Elskerinde ved Vaudeville-Theatret
. . . . Det er en gammel Nar, den gode Baron
Descamps .... han gjør Kur til mig, sender
mig sin Vogn, jeg tager imod den .... voilå
tout!«
Ved disse Ord tilkastede hun Jacob et Blik
af sine store sorte Øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
