Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dig, nu skal Du ride idag; hvis ikke, ere vi
skilte for evig.«
»Pauline, jeg kjender Dig ikke igjen! Min
forstandige, stille Pauline . . . .«
»Jeg er ikke forstandig, jeg er ikke stille, jeg
vil have et Mulæsel — vil Du, eller vil Du
ikke ?«
»Lad os faa to Mulæsler,« sagde Hr. Albert
sukkende til Udlejeren.
Léonie og Jacob vare imidlertid gallopperede
ned igjennem Parken, saa stærkt, som Dyrene
kunde løbe.
Léonies Dyr var en Durkløber, og
Jacob
sagde: »Det skal nok være Kirketaarneridt, lad
gaa–fremad, afsted, afsted!«
Lidt efter tabte Léonie sit Lommetørklæde,
derefter fulgte det lille Schavl, derpaa Hatten, og
nu gav hun sig til at skrige: »Stands den! . . . .
O, jeg vil aldrig ride mere......red mit
Liv .... ah!«
Léonie styrtede af; hun rullede omkring i
Løvet, og i den største Skræk standsede han sit
Dyr og. sprang af. Da han nærmede sig, sad
Léonie oprejst og modtog ham med overgiven
Latter: »Kom jeg ikke pænt af? ... . Saadan
gjør jeg altid, naar jeg er kjed af at ride!«
Pauline og hendes Fætter kom til; Hr. Albert
skyndte sig ned af sit Dyr og spurgte omhyggelig
efter Léonies Befindende. Léonie greb begge
Kavallererne under Armen, Dyrene lod man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
