Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Har De før været i Ilden?« spurgte Josinski,
da han sad hos Jacob i Teltet.
»Nej, jeg sidder netop og tænker paa det
Besynderlige i, at jeg aldrig har hørt en rigtig
Kanonade, og at den dog forekommer mig saa
bekjendt, saa underlig bekjendt . . . jeg kan ikke
ret gribe min egen Erindring og overbevise mig
om, at den ikke er nogen Erindring.«
»Det er formodenlig en Erindring fra
Exer-citserne, som De har forestillet Dem som
virkelige Slag. Jeg kunde næsten misunde Dem: De
har endnu tilbage at opleve den stolte, vilde
Rædsel, som griber En ved de første Salver, naar
Kanonerne dundre, Kuglerne pibe, og Blodet
sprøjter; den bakkantiske, blodtørstige Gru og
den unævnelige Følelse af sin Manddomskraft,
der opfylder En, naar hvert Sekund kan bringe
Døden og man styrter sig imod Fjenden. Det
første Slag ligner den første Kjærlighed, man
for-gaar næsten i sin egen Følelse; senere, ved
Øvelsen, bliver man roligere og ligegyldigere
og tager sig bedre ud for dem, der lægge Mærke
til En.«
»Jeg vil ikke sige Noget om mig selv; men
jeg haaber, at jeg ikke skal vise mig forsagt. Jeg
har længtes efter dette Øjeblik.«
En Ordonnans traadte ind i Teltet:
»Generalen har faaet Depescher, og der er fulgt en
Brevsæk med; her er et Brev til Hr. Lieutenanten.«
»Maaske et Brev fra en tro Skjønhedi Paris,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
