Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tumle sig i vildeste jubel, Sjælen geraader næsten
i Raseri af Henrykkelse over sin Frihed.
Og saa har jeg den faste Tro, at jeg ikke
skal dø her. I det første Slag, hvori jeg deltog,
saa jeg pludselig Keiver ovaus1) paa Nørrebro
ganske tydelig. Siden den Tid er jeg forvisset
om, at min Grav skal graves der, og da man
næppe vil indbalsamere mig og sende mig dertil,
hvis jeg falder her, saa er det aldeles nødvendigt,
at jeg befordre maa mig selv levende hjem.
Naar jeg da kommer hjem, saa findes jeg vel
ogsaa hende værdig. O, jeg har ikke glemt
hende! Naar det er stille omkring mig, især om
Natten, staar pludselig deres lille Dagligstue for
mig, og saa ser jeg hende sidde der, og det er da
ligesom mit Legeme trækkes hjem, jeg bliver
næsten ude af mig selv, jeg kan ikke begribe,
hvorledes jeg har kunnet rejse bort. Der er Tider,
da det forekommer mig, at jeg, selv om hun ikke
var mig tro, kunde trøste mig ved Polens Lykke,
ved at have deltaget i den store Kamp; men til
andre Tider, naar mine Kammerater med
ængste-ligt Blik se ud i Fremtiden, trøster jeg mig
hemmelig ved Tanken om hende, skjønt jeg i
det næste Øjeblik fortryder, at jeg tillader mig
denne egoistiske Trøst. Men jeg er dog lykkelig,
jeg har to skjønne Haab at glædes ved, og de
l) Kirkegaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
