Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men Polaken vidste ikke Mere eller vilde Intet
sige. Flere Gange saa han til Jacob, som om
han havde Noget paa Hjertet; men hver Gang
vendte han sig igjen bort med en Rysten paa
Hovedet.
V.
Benjamin. — Warschaus Fald.
Nogle Dage efter Tilbagekomsten blev Jacob
tilsagt til at møde hos Politichefen.
»Jeg har ladet Dem kalde« — sagde denne —
»blot for at De kan afgive Forklaring angaaende
et Menneske, der er blevet fanget som Spion.
Han paastaar, at han kjender Dem og kun er rejst
hertil for at søge Dem. Vi troede en Tid, at
han vidste, at De var død, og derfor kom med
denne Udflugt. Men siden De nu er kommen
tilbage, kan De dog gjerne gaa hen og se Fyren,
inden han bliver hængt.«
»Hvad hedder Mennesket?« spurgte Jacob.
»Det er en Jøde, han kalder sig Benjamin.«
»O, Hr. General! Han er uskyldig!« raabte
Jacob og foer op. »For Guds Skyld lad mig ile
for ikke mulig at komme for sildig.«
Jacob fløj til Fængslet.
I et fugtigt Værelse laa Benjamin paa Straa,
bleg og udtæret, Tænderne klaprede i Feber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>