Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
meget utaknemlige for Dine Velgjerninger, siden
Du ikke længer vil lade Dit Aasyn lyse over
dem.«
»Hør mig, Levy: Min Kjærlighed til de Kristne
er forbi. Kunde jeg udrydde dem Allesammen,
saa gjorde jeg det; men de ere mig for stærke.
Lad mig saa i det Mindste gaa af Vejen for dem;
lad mig1 ikke oftere have nødig at erfare, at den
schofleste Karl er bedre end jeg, naar han blot
tager Ordet Smaus i Munden. Jeg vil søge at
holde Styr paa mig selv, jeg vil leve stille og
rolig og ikke omgaas Andre end Dig.«
»Jeg takker mangfoldig for den Ære, Du har
tiltænkt min ringe Person; men imorgen rejser
jeg jo til Sverrig og bliver borte en god Stund.«
»Kan jeg ikke rejse med Dig?«
»Ikke godt. Naar jeg er paa de svenske
Hospitaler, kan jeg ikke passe mine Pligter som
Amme.«
»Aa, jeg kan da endelig ogsaa staa paa mine
egne Ben.«
»Ja, Du har jo saagar lært at gaa. Du er en
hel Karl; Du tænker jo éndogsaa paa at tage en
Kniv i hver Haand og stikke Folk ihjel.«
»Det var en Raptus; jeg skammer mig,
Levy.«
»Ja, naar Du er i honnet Selskab. Kom nu
med.«
»Levy, lad mig hellere blive hjemmel«
»Du kan jo blot probere Varerne derude;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
