Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det er Victoria,« sagde Grøndal, »og Kransen
er en Lavrbærkrans. Med en graciøs Bevægelse
sætter Gudinden Kransen paa hans Hoved.
Danmark er et taknemligt Land.«
Under Bestræbelsen for at faa Kransen til at
passe, rev Gudinden de visne Blade af, og da den
endelig sad fast, saa den ud som en Tornekrone,
der gav Jacobs blege og magre Ansigt et døende
Udtryk.
»Du ser mig for stolt ud med Dine Lavrbær!«
sagde Levy og tog den af.
»Tilbords, Ihr Herren!« raabte Grøndal; »hvad
er Helten Bendixen uden Madl«
Jacob fik sin Plads ved den øverste Bordende;
bagved ham var ophængt en Samling af de største
kirurgiske Instrumenter, forestillende en krigersk
Trofæ.
»Bendixen!« raabte En, da der havde hersket
et Øjebliks Stilhed under Maaltidet: »Fortæl os
nu Noget om Dine Bedrifter. De polske
Fruentimmer ere gode, sort Haar og rødmussede, ikke
sandt?«
»Mine Herrer!« sagde Levy og rejste sig:
»Vor højagtede Præsident har givet mig Ordet.
En lang Stund vil hengaa, inden I atter høre
denne Stemme; thi jeg rejser bort. Græder ikke,
mine Venner, vi ses igjen, om ikke her, saa
hisset. Lig de indianske Krigere vil det trøste
mig i Skilmissens Stund, naar jeg kan tage den
Vished med mig, at min Wigwam ikke skal staa
forladt. Jeg foreslaar Eder derfor at lade Bendixen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
