Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob lagde Kniven ned, som han havde
siddet og leget med.
Grabow svarede: »Hr. Bendixen holder af
Kavallerilivet ligesom jeg. Folk af samme Smag
blive hurtig bekjendte.«
»Ja, vi have samme Smag,« sagde Jacob
og lo.
»Bendixen og Grabow ligne sgu hinanden,«
sagde Jacobs Sidemand, »er det ikke sandt, I
Andre?«
Da man var bleven gjort opmærksom derpaa,
fandt man, at der virkelig var en paafaldende
Lighed imellem Ansigterne, trods Trækkenes
For-skjellighed.
»Ja, vi kunde maaske forvexles med hinanden,«
sagde Jacob og gav sig til at synge.
»Det vil jeg just ikke sige« — svarede den
Anden — »for, uden at smigre, er Grabow dog
den smukkeste; men det var ret, Bendixen, syng
en Sang. Lad os høre en polsk Sang, Du har
den jo fra første Haand.«
»Nej, det gaar ikke an,« sagde Grøndal; »hun
er sgu meget daarlig dernede. Lad os nu gaa
fra Bordet.«
Da Levy, Grabow og Jacob stode udenfor
Porten, sagde Levy: »Jeg skal ud paa Toldboden
og tale med Kapitajnen, og saa skal jeg omkring
og sige Farvel. Er Du hjemme om et Par Timer,
Bendixen?«
*Ja» jeg gaar lige hjem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>