- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
28

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blive stormet med en saadan Energi og
Dødsforagt. Efter en lille Stunds Forløb sagde Anders
Rundhat, uden dog at vende Øjnene fra det
Sted, hvor G jerningen var sket, med en Stemme,
som syntes at komme fra et sammenpresset Bryst,
der endelig skaffede sig Luft: »Hvem var det?«

Da han formodenlig af sine Kammeraters
vedholdende Tavshed sluttede sig til, at de ikke
kunde besvare hans Spørgsmaal tilfredsstillende,
vendte han Hovedet en Smule, henimod
Kælderpigen og gjentog Spørgsmaalet: »Hvem var det?«

— »Det var Horne, den nye Kobbersmedsvend
hos Kobbersmed Lillegaard«, svarede Pigen; »det
er et fordrukket Svin ligesom I, derfor spør
I vel.«

»Ny? Han var Fanen ikke ny, han« —
sagde Anders Rundhat stille og med et
ubeskrive-ligt Smil.

Jeg lagde Mærke til, at der ikke blev drukket
synderlig mere denne Aften, og at Selskabet
skiltes ad tidligere, end det ellers havde for Skik.
Der kan opstilles forskjellige Gisninger angaaende
Aarsagen hertil. Havde hin Scene vist sig for
Tilskuerne som et »afskrækkende Exempel«? Eller
følte de ydmyg, at ham kunde de ikke naa, at
ethvert Forsøg derpaa vilde være en Slags
Bespottelse ?

Søndagen efter, første Juledag, gik jeg tidlig
paa Eftermiddagen gjennem Kælderstuen, netop
som Kobbersmedsvenden aabnede Døren og
traadte ind, Jeg blev for at se, hvorledes det nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free