- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
37

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skræmmede næsten mig selv, og hele
Bordselskabet drejede uvilkaarlig Hovedet hen imod mig,
men derpaa endnu mere forbavset imod Onkel,
da han svarede: »Du kan spørge Tante, om hun
vil tage med.« — Nu havde jeg Fuldmagt til at
tale: »De gjør os nok den Fornøjelse, Tante, ikke
sandt?« — Og Bordselskabets Forbavselse naaede
den højeste Grad, da endogsaa Tante talte og
svarede mig: »Siden Du er bleven saadan en
flink Student, faar man vel.« — Mit Mod kjendte
nu ingen Grænser, jeg havde turdet binde an
med Storsultanen selv, og da de Andre rejste sig,
fik jeg Onkel til at rykke ud med et Glas
gammel, ægte Dry-Madeira, idet jeg gjorde ham
opmærksom paa, at en saadan Dessert var
overordenlig gavnlig for Sundheden. Siden den Tid
blev Madeira en staaende Artikel ved Onkels
Middagsbord og jeg af alle Husets Folk, fra
Kontoret til Stalden, betragtet som almægtig i Huset.

Efter Bordet indtraadte igjen Formiddagens
Stilhed; Husets Maskineri fortsatte sin ensformige
Bevægelse. Sjelden bevirkedes en Afbrydelse ved
en Proprietærs eller Præstefamilies Ankomst fra
Landet eller ved, at en Kapitajn, der var
hjemkommen med et af Onkels Skibe, gjorde sin
Opvartning. Saa var der Stads I Jeg erindrer, at
Onkel engang gik om i ængstelig Forventning.
Han havde udsendt et Skib paa en usædvanlig
stor og lang Expedition, og de sidste
Efterretninger, man havde om Skibet, var, at det var blevet
set under en Storm i den biskayiske Bugt. Onkel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free