Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham Opsynet med mine Magasiner — kan det
saa ikke lade sig gjøre?«
»Das ist was anders!« sagdp Hattemager
Petersen, og hans Ansigt forandrede sig, som
naar der pludselig bringes Lys ind i et mørkt
Værelse.
Lotte var sprunget op og havde kastet sig
paa Knæ foran Onkel og kyssede hans Haand;
Hansen stod et Øjeblik som maalløs, derpaa
sprang han til, greb Onkels anden Haand og
kyssede den.
Onkel saa igjen mod Vinduet, som om han
søgte efter sin majestætiske Værdighed, men ikke
kunde finde den; Bogholderen havde igjen travlt
med Lommetørklædet.
»Lad det nu være godt, Børn,« sagde endelig
Onkel; »lad os gaa ind til min Kone og drikke
et Glas paa Forlovelsen. Paa Søndag kan der
blive lyst for Jer.«
»Hat’s denn so ’neEile?« spurgte Hattemager
Petersen.
»Ja,« sagde Onkel og kneb Lotte i Kinden,
»en god Gjerning skal man ikke opsætte«.
Da de Forlovedes Skaal var drukken, sagde
Onkel: »Hansen, Du er nu ude af min Tjeneste.
Jeg har kun een Forretning, som Du endnu maa
besørge.«
»Gjerne, Husbond!« sagde Hansen og rejste
sig hurtig.
»Kom med,« sagde Onkel, »og tag Din
Kjæreste med.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>