- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
68

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fransine var en Bondepige; men som Barn var
hun kommen i Tantes Tjeneste, og havde derved
faaet et kjøbstadmæssigt Udseende; hun var ikke
saa rød i Ansigtet som de andre Piger og gik heller
ikke med Træsko og svære, struttende Skjørter;
men blandt Husfolkene var hun godt lidt, fordi
hun slet ikke var stolt, hvilket Sagnet fortalte, at
den forrige Stuepige havde været.

Fransine kom hurtig ind med en lille Bunke
Linned, hilste mildt: »God Aften i StuenI« og
omviklede en Rullestok; derpaa lagde hun den
under Rullen og lod, som hun vilde give sig til
at rulle alene. Da forlod Ole sin Plads i Rækken,
uden at Nogen holdt ham tilbage, stillede sig
ved Rullen og trak den for Fransine. Fransine
saa ikke op, medens de rullede; men, da de vare
færdige, gav hun Ole Haanden, saa venlig paa
ham og sagde: »Tak, Ole!« I dette Øjeblik foer
et saadant Udtryk af Glæde over Oles Ansigt, at
jeg uvilkaarlig blev glad og raabte: »Jeg vil
ogsaa rulle!« Marie, Kokkepigen, sagde: »Saa
skulde vi nok have Bud efter den lille Emilie;
men I To ere for smaa endnu dertil.« Men med
den lille Emilie er det en lang Historie, og den
vil jeg ikke omtale nu.

Det var mod Slutningen af Sommerferien, at
denne Rullestue fandt Sted, og jeg maatte rejse
ind til Kjøbenhavn, i Skole, uden at være tilstede
ved flere.

Da jeg i Juleferien kom tilbage, havde jeg en
stor Glæde: Min Fætter Anton var i Besøg hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free