Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig ærlig: Hvad tro de lærde Mænd i
Kjøben-havn om Døden og Opstandelsen?«
Jeg følte mig underlig greben, og jeg
svarede: »Der staar skrevet, at Legemet saaes i
Forkrænkelighed, men det skal opstaa i
Uforkrænke-lighed; og der er forjættet, at de Retfærdige
skulle gaa ind til den evige Salighed.«
»Ja, Ludvig, det lærte jeg allerede som Barn,
da jeg gik til Præsten, og det gjør mig godt at
høre de Ord igjen. Men se Dig om: Alt det er
mit! Den Sæd er min, og de Karle tjene mig,
og de ville lade sig slaa ihjel for mig.
Dernede i Byen er jeg første Mand; Byfogden er
nok indsat af Kongen; men han kan s’gu ikke
sætte Noget igjennem, uden jeg vil. Der er
mit Brænderi, Du kan se Røgen, nu tænde de
Fyr under Kjedlen. Kan Alt det opstaa oppe i
Himlen ligesom mit forkrænkelige Legeme? Jeg
har vænnet mig saa godt til det!«
»Onkel, nu taler De ligesom Kong Valdemar;
han bad Gud, om han maatte beholde
Vordingborg Slot, saa vilde han ikke misunde Gud sit
Himmerig.«
»Naa, og hvordan tror Du, at det er gaaet
Kong Valdemar i Himlen?«
»Jeg tror, at han der har fundet Noget, som
var endnu bedre end Vordingborg Slot.«
Onkel tav lidt, derpaa strøg han sig med
Haanden over Øjnene og sagde: »Lad os nu
gaa hjem. Sig Ingenting til Din Tante.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
