Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vor store røde Port stod aaben som de andre;
men hele Dagen kom Toget ikke til os.
Hver-gang de red forbi til Naboer og Gjenboer, sagde
Cort Sørensen højt: »Kirstine Hansdatter er ikke
hjemmel« Saaledes hed nemlig den forrige,
afdøde Ejerinde, der havde været berømt for sit
Saltmadsfad. Vi Børn følte den Skam, der
overgik vor Gaard, saa dybt, at vi stode og græd bag
Portstolperne og knap vovede at se paa Festen,
der syntes at være gjort for alle Andre, kun ikke
for os. Hvergang Toget saadan var redet forbi,
sagde Fader: »De skal hverken have Vaadt eller
Tørt, naar de komme 1« Men imidlertid stod
Bordet dækket, og han lod ikke tage af Bordet.
Hvilken sørgmodig Aften, da Mørket var kommet
og alt Haab slukt! Vi Børn gik ikke engang
ned i Borgestuen, men sad stille hos vore
Forældre, der syntes os tavse og mismodige at stirre
ind i Ilden, som knitrede i den store Ovn.
Men næste Dag begyndte Festen igjen, efterat
der hele Natten var blevet sviret paa Kroen,
og henad Formiddagen lød pludselig Trompeterne
ude i vor Gaard. »Gud ske Lov, der er de!«
raabte vi Børn og kom næsten til at græde af
Glæde. Fader sagde: »Der er Ingen, der har
havt Bud efter dem«; men med et mærkelig
opklaret Ansigt trak han i Hast Støvlerne paa og
gik ud og bød dem Alle: »Glædelig Fest og
velkommen!« — »Stig — af!« kommanderede Cort
Sørensen og tilføjede dæmpet, men dog tydelig:
»Kirstine Hansdatter er ikke hjemme!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
