Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tredive Aar siden, naar jeg i lyse og mørke
Nætter foer afsted tilhest, naar min hele Tilværelse
kun var een Tanke, een Higen, og jeg vilde have
løskjøbt mig fra den ringeste Hindring paa min
Vej med Dynger af Guld, eller naar jeg ved den
første rødlige Strime paa Himlen vendte tilbage
gjennem de lydløse Skove, selv lydløs i mit
Indre og kun med et lyksaligt Smil paa Læben
— tænkte jeg da paa, at jeg senere skulde betale
hver Time med et Aar og i en fremrykket Alder
forlade mit Fædreland, bryde de Venskabsbaand,
jeg havde knyttet, og hvorved min Sjæl hang, for at
afsone hine Øjeblikkes Lykke? Og hvis En var
traadt frem for mig og havde grebet min Hest i
Tøjlen, idet jeg vilde ride ned i Dalen til den
hvide Pavillon, og han havde nævnt mig Prisen
–-jeg havde dog betalt denl« raabte han,
idet han med ungdommelig Livfuldhed foer i
Vejret: »Jeg havde betalt den, Richard! Der gives
kun faa Mænd, hvor gode og brave de i deres
inderste Natur kunne være, der i Ungdommen
havde overvundet en saadan Fristelse. Lykkelig
den Dydige, hvem Tilfældet ikke faar Øje paa,
naar det har opdaget en ret fristende Prøve for
en Menneskesjæl! Thi i et saadant Øjeblik er
det, at Tilfældet eller Skjæbnen lader neddryppe
i Livet den lille Draabe Syre, hvorved Livet
skilles ad.«
Der blev atter en lang Tavshed, som
Lega-tionsraaden afbrød med disse Ord, udtalte i sagte,
blød Tone: »Tal dog til mig, Richard! Lad mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
