Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og sagde blot: Her var det! Men lidt efter lidt
beskæftigede jeg mig mere og mere med denne
Begivenhed og kunde tilsidst slet ikke faa den ud
af Tankerne; jeg blev kjed af mine Informationer,
jeg havde ikke Ro nogensteds. Den stakkels
Adalbert, der altid havde havt et svagt Hoved,
gik det nok endnu værre; jeg mødte ham stadig
dernede, jeg tror, han gik og ventede paa, at
Lykken skulde komme til ham paa samme Sted,
hvor den var kommen til Dig. Men dengang Du
saa rejste og vi saa Dig gaa ombord — jeg husker
det saa tydelig: Du havde en ny, graa Rejsekappe,
som stod aaben, og indenfor hang Tobakspungen
i et Skjærf om Livet; Du havde Kaskjet paa og
en stor sølvbeslaaet Merskumspibe i Haanden og
saa saa kjæk og lykkelig ud — da blev det rent
galt, jeg fik saadan en glubende, rasende
utaal-modig Begærlighed efter at gjøre Lykke, jeg
kunde have begaaet en Forbrydelse; undertiden,
naar jeg gik forbi en Guldsmedbutik, blev jeg
ganske bange for mig selv og maatte skynde mig
at komme bort for ikke at gjøre Indbrud ved
højlys Dag . . .
»Men Adalbert?« udbrød Richard spændt, »han
kom da’ikke i en saadan Ulykke? . . . .«
»Nej, stakkels Fyr, dertil havde han for lidt
Mod. Men nu skal Du høre: En Dag træffer jeg
ham i Bredgade staaende udenfor Schimmelmanns
Palais og betragte Bygningen. »Hvad ser Du
efter, Johnsen?« spørger jeg og slaar ham paa
Skulderen. — »Det Palais var værdt at eje,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
