Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aron vidste i sin Forlegenhed ikke, hvad han
skulde svare, da sagde Rabbi Nathan med et Smil,
idet han lod Blikket dvæle paa Esther og Aron:
»Aron hat ganz Rechtl«
Ingen af Sønnerne kunde begribe, hvorledes
deres Fader kunde give Aron Rét; men en Rabbi’s
Ord tør man ikke modsige, der bor altid en
Sandhed i dem, og saaledes blev der pludselig
Tavshed.
»Rebbausem, wir wollen benschen1)!« sagde
den Gamle og overdrog Aron at være Forsanger
ved Takkebønnen.
Aron blev blodrød, da Rabbi Nathan erkjendte
ham værdig til den Ære at præsidere ved Bønnen
i et saa fromt Hus; men aldrig havde han med
en saadan Inderlighed, saa mejuschef, som Jøderne
vilde sige, fremsagt Velsignelserne over
Jødernes Gud.
Da Bønnen var endt, lænede Rabbi Nathan
sig tilbage i Sofaen og istemmede en af
Sabbath-sangene, hvorefter han udbrød i Lovtale over
Sabbathen:
»Hvor lykkelig er dog den gode Jøde, der
holder Herrens Lov! Hos ham er der Fred og
Stilhed som paa Bjerget, naar Cedrene vente paa
Aftenvinden, som ved Strandbredden, naar Solen
gaar ned bag Øerne. Hans Hjerte frydes ved
Synet af Børn og Børnebørn som ved Duften af
Aloe og Myrrha; han deler sit Maaltid med dem,
J) Mine Herrer, vi ville takke Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
