Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligesaa megen Glæde som man den første
Paaske-aften indvier Matzen, bryder man den sidste Aften
Rugbrødet. Saaledes ere vi Mennesker!
Forandring er vor Lyst, og næppe vilde vi kunne
holde ud i Paradiset, i Edens Have, hos Gud selv,
hvis vi skulde medbringe vore ustadige og
dødelige Legemer. Nu, herpaa grundede Bageren sin
Plan, og den sidste Aften forgiftede han alt
Rugbrødet. Men nu vilde Vorherre, som ikke
forlader sit Folk, at Noget, der ellers er en
Vederstyggelighed for hans Aasyn, skulde være til det
Gode. Der levede i Codzesen en ung Jøde, en
Poscho Jisroeil1), der overtraadte alle Skikke og
lo Jøderne lige op i Øjnene, naar de foreholdt
ham hans Vanart. Tilsidst var han gaaet saa
vidt, at han havde forlovet sig med Bagerens
Tjenestepige. Om Paaske var han naturligvis ikke
i Schulen; han kom der jo ikke engang, da hans
stakkels Forældres Navne bleve nævnte blandt de
Døde. Den sidste Paaskeaften havde Pigen sat
ham Stævne, og da hun tilfældigvis ikke kunde
modtage ham i sit Værelse, lukkede hun ham ind
til sig i et Forraadskammer bagved Bageriet. Her
blev Fyren sulten og tog et Surbrød; men, idet
han vilde skære det istykker, holdt Pigen ham
tilbage og bad ham for Guds Skyld ikke røre
Brødet. Som det plejer at gaa, blev han kun
mere paastaaelig, og endelig tilstod hun i sin
Angst, at Brødet var bestemt for Jøderne og for-
1) En, som haaner Israel.
M. Goldschmidt. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
