- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
181

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Venner, Biskopen gjorde ligesaa om sig og Sine
og begyndte derpaa sine Besværgelser. Da kom
en tudende Ulv ud af Skoven; den ilede forbi
Biskopens Kreds og nærmede sig Rabbi Mausches;
men da den kom til den yderste Cirkel, vendte
den om og løb tudende tilbage til Skoven.
Biskopen blev urolig, men begyndte paany sin
Trolddom, og da kom en stor Bjørn ud af Skoven
og søgte Rabbi Mausche; den brød over den
første Cirkel; men ved den anden vendte den
pludselig om og løb skrigende bort. Biskopen
blegnede, Angstens Sved trillede ned over hans
Ansigt; men tredje Gang begyndte han
Besværgelsen. Da kom en vild, mægtig Orne ud
af Skoven, foer over første og anden Cirkel og
syntes allerede at ville naa Rabbi Mausche — da
vendte den pludselig om, søgte hen til Biskopen,
sprang over hans Kreds og søndersled ham.«

Rabbi Nathan smilede tavs; men den ældre
Jøde, der var fulgt med, raabte, idet han skottede
tilbage: »Saaledes skal det gaa alle Israels Fjender!
Deres eget Had skal fortære dem!«

De vare komne til Rabbi Nathans Bopæl; i
Gadedøren vendte Rabbi’en sig om og sagde:
»Vi ville ikke paa den kjære Schabbas skilles fra
hinanden i en bitter Stemning, jeg vil fortælle
Eder en lille Historie: En Polak havde solgt en
anden Jøde en Hest og indestaaet for, at den ikke
havde nogen Fejl. Men næste Dag kom Kjøberen
tilbage med Hesten og beklagede sig bittert over
at være bleven bedraget, da Hesten havde en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free