Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da ikke sandt, Rabbi, at om Paasken gløder man
Kobberkar i Ild, og man lægger Glastøj i Vand,
for at de skulle blive festligrene? Kan da et
Menneske, der er blevet urent, ikke blive rent
igjen? Er ikke Anger den Ild, hvori han renses,
og Bod det Vand, der bortvasker hans Synd?«
»Saa er det, Aron Jacobsen. Dersom I af
Hjertet angrer og gjør Bod, vil Gud tilgive Eder.
Men vi Mennesker kunne ikke se ind i Hjertet,
vi ville se Tegn.«
»Jeg ved det, Rabbi; Roefen1) skal dømme
mig, og jeg skal henlægge mig foran Kirkens Dør
og lade den troende Menighed træde paa mig og
slaa mig med Svøber. Jeg er beredt.«
»Aron Jacobsen,« sagde Rabbi Nathan og fik
Taarer i Øjnene: »Sligt sker ikke i denne By
og dette Land. Naar En er frafalden, gaar han
strafløs. Her tør Ingen holde Dom uden den
kristne Konges Mænd, og de spise selv Urent og
overtræde Sabbathen. Hvorledes kunne de dømme
en Jøde?«
»Saa kaster jeg mig ned for Eder!« raabte
Aron hulkende og sank ned foran Rabbi Nathan;
»sæt Eders Fod paa min Nakke og træd mig i
Støvet! Jeg vil blotte min Ryg, slaa den
til-blods!«
Rabbi Nathans Læber nægtede ham deres
Tjeneste, og det varede en Stund, inden han kunde
fremføre de Ord: »Min Fod renser ikke Eders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
