Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Artighed har forhindret mig fra at vise mig som
Vært i min Fødeby, haaber jeg, De ikke ville
nægte mig den Glæde at have Dem til Gjæster
udenlands. Jeg har to Kaner, der om fem
Minuter kunne være her for at bringe os over til
Naboriget . . . .«
»Kan man kjøre over Sundet?« raabte vi som
med een Mund.
»Ja«, skreg Kjøbmanden, glad over vor glade
Overraskelse, »og Telte med Kommenskringler
staa midt paa Vejen!«
»Brave, fortræffelige Mand! Elskværdige
Hel-singoraner!« raabte vi og omfavnede ham i
stormende Henrykkelse.
»Lad mig komme løs, mine Herrer! blot et
Øjeblik! saa sender jeg Bud hjem efter Kanerne.«
»Gjør det, Mand!« jublede vi, »Hurra, vi
skal til Sverig!«
Da vi satte os i Kanerne, sagde Kjøbmanden:
»De have for lidt Rejsetøj, mine Herrer! Der
blæser en skarp Vind over Isen. Det er bedst,
at vi først kjøre hjem til mig; jeg har nogle
lodne Pelse, som ere til Deres Tjeneste.«
»Vi maa da give Mennesket et Hurra for
hans Artighed,« sagde Hansen, og idet vi kjørte
ud af Hotellets Port, raabte vi tre Gange Hurra,
saa stærkt vi kunde, hvilken extraordinære Lyd
i den stille, fornuftige Stad lokkede mange
Mennesker til Vinduerne og formodenlig gav Stof til
flere Dages Samtale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
