Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barn elsker, men ganske hemmelig. Om et Aar
har han lovet, at deres Forlovelse skal deklareres,
han er konstitueret i et Embede paa Landet; naar
han faar det, ere de lykkelige.
»De er dog ret en lille Nar, at De ikke kan
sige mig, hvad han hedder,« sagde den Ældre.
»Nej,« svarede den Lille; »jeg har maaske
allerede sagt for meget.«
»Aa, jeg kan ikke lide den
Hemmeligheds-fuldhed. Naar han mener det ærlig, hvorfor kan
han saa ikke være Dem bekjendt?«
Den Lille lagde Haanden paa hendes Arm
med en saadan stille bebrejdende Mine, at den
Anden tav.
»Ja,« udbrød hun efter en Pavse, »tror De,
at han er anderledes end de andre Mandfolk?
Han har maaske bildt Dem ind, at De er hans
første, hans eneste Kjærlighed . . . .«
»Nej, tvertimod, han har aabenhjertig sagt
mig, at han har været forelsket før, og at han
netop derfor ved, at han nu elsker virkelig. Han
har fortalt mig alle sine Historier . . . .«
»Aa, det var guddommeligt! Dem kan De
da fortælle mig, og saa skal jeg aldrig mere spørge
om Navnet.«
»Ja, lover De mig det?«
»Paa min Ære!«
»Naa, saa skal jeg fortælle, det vil da sige:
saa godt som jeg husker dem.«
M. Goldschmidt. II.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
