- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Andet bind: Fortællinger, I.-IX. : Don Cleophas /
264

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søen, gaa til Hvile, da det pludselig forekom
hende, at der lød en Larm nede fra Dalen med
de gyldne Frugter. Hun spurgte Ridderen, om
han hørte det; men han svarede: »Det er Stormen,
der gaar over de store Egetræer udenfor
Borgporten.« — Men lidt efter syntes hun ganske
tydelig at høre et Menneske skrige om Hjælp, og
hun greb ængstelig sin Mand i Armen, idet hun
raabte: »Hører I?« — »Det er Vinden, der piber
i Skorstenen,« sagde Ridderen. Dog, næppe havde
han sagt dette, før han selv foer op med det
Udraab: »Ved den hellige Georg, der er et
Menneske i Nød!« — og ilede ud for at samle
sine Svende.

Lidt efter saa Ridderfruen sin Mand i Spidsen
for den lille, tro Skare ride overVindebroen med
Fakler og dragne Sværd, og det varede ikke længe,
inden hun hørte Kampraab og Vaabengny fra
Dalen. Ængstelig bad hun Gud og alle Helgene
beskærme hendes Mand og hans tro Mænd; men,
alt som hun bad, sluktes flere og flere Fakler, og
tilsidst var der kun to, og ved deres usikre Skin
troede hun at skimte sin Mand og hans
Vaaben-drager, omgivne af sorte Skikkelser.

Da traadte Fru Lætitia fra Vinduet og sagde,
idet hun udstrakte sine Arme: »Min Plads er i
denne Nat ved min Husbonds Side! Ske Din
Vilje, almægtige Gud, med os Begge.«

Da steg Ridderfruen tilhest med alle dem,
der vare blevne tilbage i Borgen. Vindebroen
dundrede, og i Slotsgraven glimtede det, da de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/2/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free