Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter Faderens Død vare de saa forladte, og
Moderen sad ofte og græd, naar hun tænkte paa,
hvordan det skulde gaa hendes uforsørgede Børn,
naar ogsaa hun døde; især blev hendes Hjerte
knuget af Angst ved Tanken om, at hendes
stakkels Napoleon var ene imellem fremmede
Mennesker og led Ondt, maaske var død. Som
hun saaledes en Dag sad i sine sørgmodige Tanker,
hørtes pludselig Lyd af Hovslag over Vindebroen,
og en stadselig Ridderskare drog ind i Borgen.
Ridderne stode af deres Heste og stege op i Hallen
og spurgte, om det ikke var her, at Napoleons
Moder boede. — »Jo,« sagde hun, »det er mig.
Vide I Noget om min Søn? Hvorledes har han
det?« — »Jo, Tak,« svarede Anføreren, »han har
det godt, han er blevet Kejser.« — Nu kom Børnene
løbende ind og spurgte, om det var sandt, at der
var Bud fra deres Broder Napoleon, og om han
sendte de Foræringer, han havde lovet dem, da
han rejste. Dertil svarede Anføreren, at han havde
Befaling til at føre dem hen, hvor de vilde, og
saa kunde hver af dem vælge sig hvilketsomhelst
Kongerige, der stod ham an; men først bad Kejser
Napoleon dem om at komme og besøge ham i
Kejserpaladset og sidde ved Siden af hans Throne
og se alle Jordens Folk knæle for ham.
Nu blev der en Glæde! Ridderne fremtoge
gyldne Kroner og Hermelinskapper og førte saa
Napoleons Moder og Søskende til Kejserpaladset.
Da Kejser Napoleon nu sad i saadan en god
Vej, tænkte han paa at gifte sig og betroede sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
