Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fortalt, hvad jeg sagde som lille Barn, da jeg
første Gang saa Maanen; jeg raabte: Mo’er, der
er Lys paa Loftet!«
»Herregud!« sagde hans Kone.
Det var et mildt, vemodig-medlidende eller
vemodig-beundrende Udbrud. I hans eget Sind
var en lignende Følelse; han sendte en vemodig
Beundring tilbage til sin egen Fortid, til det
Væsen, han engang havde været, og henfaldt i
Tanker over, hvorfor han nu paa ingen Maade
og ikke et eneste Øjeblik kunde tro, at Himlen
var Loftet. Ja, Jordens Loft i højere Forstand,
den Grænse, bagved hvilken Gud sad omgiven af
Hærskarer — sidder Gud virkelig deroppe? Vise
ikke alle astronomiske Forskninger, at det blaa
Tæppe, som vi barnlig kalde det, ikke er Andet
end et uendeligt Rum, der gjennemfares af
Planeter og Kometer? .... Saadan tænkte han og
saa op og følte sig tung, trykket, mat og
længselsfuld efter at blive af med Matheden.
Da de havde drukket The og hans Kone gik
til Ro, kunde han ikke bekvemme sig til at gaa
iseng, vilde et Øjeblik tælle sine Penge, men
vendte sig med Uvilje derfra, og tog en Bog.
Det var »Sakuntala«, oversat af Hammerich, og
han læste Forspillets første Linjer:
Skuespilbestyreren siger:
Med Vand, vor Skabers første Værk, med viet Præst,
Med Ild, som bærer helligt Offers Duft mod Sky,
Med Sol og Maane, som bestemme Tidens Gang,
Med Æther, Lydens Væld, som gjennemstrømmer Alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
