Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
Renhed havde ogsaa om Sindet vedligeholdt et
Skjær af Sværmeri, der hører den sande Ungdom
til; troede han end ikke paa det Bedste, eller
havde han ikke nogen tydelig Forestilling om det,
saa troede han paa det Skjønneste; opløftet af
den Fantasibegejstring, han kaldte Kjærlighed, saa
han Virkeligheden som et poetisk Spil af Kræfter,
der kun nølede med at tilbyde ham det Herligste
og mest Fuldendte, uden at han egenlig spurgte,
hvorfor det tøvede.
Skuespillerinden var kun optraadt et Par
Gange i Begyndelsen af Saisonen, og senere havde
han ikke set hende paa Scenen. Da hun ikke
stod anført som »upasselig«, brød han sig ikke
om nogen anden Grund, men var snarere glad
over, at hun ikke optraadte: saa kastede dog første
Parket ikke Øjnene paa hende. Derimod havde
han engang mødt hende paa Gaden og var med
en hastig, glad-overrasket Hilsen gaaet hende forbi.
Det var egenlig en større Overraskelse, end han
selv vedkjendte sig; thi det var hende og dog
ikke hende. Var Ungdommen ikke saa bange for
at miste sine Illusioner, vilde han have sagt sig
selv, at han havde omdigtet hende, at det Billede,
han bar i sin Sjæl, ikke var Portræt. Men paa
den anden Side var der for ham en Umulighed i
at opdage dette; thi han havde gjenkjendt det
ejendommelige Udtryk, det Særegne om Munden
og Øjet, der saa at sige var hendes egenlige Selv
eller det, som havde sin Betydning for ham.
Ethvert Menneske har en saadan Egenhed, stærkere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
