Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
»Ja, jeg var nogle Gange ovre og besøgte
Greven,« svarede Otto ikke uden Vigtighed.
»Saa? Saa ved De formodenlig, om den
næstældste Søn har Expektance paa noget af
Godserne?«
»Ja, jeg hørte sige, at han skulde have
Aastrup.«
»Er det en stor Gaard?«
»Det ved jeg ikke; jeg tænker, paa nogle
hundrede Tønder Hartkorn.«
»Hr. Krøyer, har De noget Engagement for
Onsdag Aften i næste Uge?«
»Nej,« svarede Otto efter saa lidt Betænkning,
at Milner smilede over denne Uskyldighed, der
forraadte, at han ikke kom meget i Selskab.
»Vil De saa ikke gjøre mig den Fornøjelse
at tilbringe Aftenen hos mig? De træffer gode
Venner.«
Otto havde forstaaet Smilet; det var nær ved
at forstyrre ham Glæden over at være bleven
ind-buden.
Da han var gaaet, sagde Dalberg: »De har
en for politiske Mænd højst væsenlig Egenskab,
Milner, De har Held. Hvad De søger efter,
banker paa hos Dem. Benyt den Egenskab.
Shakespeare siger: Der er Ebbe og Flod i hver Mands
Liv; benytter han sig af Floden, hæver den ham
til Lykken.«
Og efter sin Sædvane gik Dalberg efter at
have sagt en smuk Sætning.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>