Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
»Ih, hvem er det?« spurgte Schiøtt og lod
meget nysgjerrig.
»Min Chambertin.«
»O, jeg hædrer en saadan Vært, der har en
saadan Gjæst 1«
— Salonen var konstitueret. Milner havde
to smukke Værelser, hvori det temmelig talrige
Selskab bevægede sig. Schiøtt kom noget sildig
og samtidig med ham Digteren, Vilhelm Berg.
Denne standsede ved en lille Gruppe af Bekjendte,
der snart tiltrak flere, og fortalte, at han kom fra
Volden, hvor han ved Solnedgang havde havt et
usædvanlig smukt Syn. Han sagde:
»Søndermarken laa indhyllet i en let, skuflende
Vinter-taage, der gav Skoven Udseende af en sortblaa
Bjergkjede, medens Solnedgangens stærke,
rødliggyldne Skin faldt paa Skyer bagved og over
Skoven. Det var i sig selv smukt; men jeg blev
paa det Behageligste overrasket, da jeg ved en
Bøjning af Volden pludselig saa ind paa
Kjøbenhavn. Byen var omgiven af et fint Taageslør,
gjennem hvilket de nærmeste Bygninger og Petri
Kirkespir fremragede i bløde, violette, æventyrlig
forskjønnende Farver og med en Forstyrrelse af
det sædvanlige Perspektiv. Jeg kunde bilde mig
ind, at det var en fremmed Stad, en Stad dukket
op mellem Sierra Nevadas eller Apenninernes
Højder. To nydelige smaa Børn stode Haand i
Haand og saa derpaa og hørte andægtig paa
Klokkeringningen, der begyndte. Lidt efter lidt
gav Farverne Plads for den kolde, mørke Nat.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
