Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
»Men,« vedblev Otto spagfærdig, »det duer
ikke.«
»Ikke?« sagde Hald med et umiskjendeligt,
skjønt dæmpet Udtryk af Glæde. Denne
Forretningsmand fandt dog, at der i Poesien var noget
Højere end i Embedsakter, og følte en Slags
Trøst ved, at en Yngre ikke var heldig paa denne
Vej. Han fortrød maaske denne Glæde strax
efter; men Otto havde hørt den. Et saadant
lille Ord kan gjøre klog, han saa i enhver Mand
en skjult, misundelig Fjende, og hans Tanke
vendte med desto større Inderlighed tilbage til
Hende, som vilde blive glad, hvis han udmærkede
sig — hvor hun vilde blive forundret og henrykt,
naar hun fik at vide, at det var i hans Stykke,
hun havde spillet I .... Hendes Budskab til ham,
maaske hendes Brev____Men det var saa
vanskeligt, det blev maaske aldrig til Noget, det
duede jo ikke!
Men han fik ikke Tid til at fordybe sig i
sine Drømme; thi Dalberg nærmede sig,
gjen-kjendte ham og gav ham med en venlig Hilsen
Haanden, hvorved Otto blev højlig smigret. Og
han blev nu undselig-stolt Vidne til, at hans
Hemmelighed gik videre, idet Hald sagde: »Han
skriver et Drama.«
Dalberg nikkede bifaldende og sagde: »Med
det Æsthetiske have vi jo Alle mer eller mindre
begyndt. Om det saa er Guizot og Thiers, have
de givet sig af dermed, inden de optraadte i
Journa-listiken. *Den er Evropas aandige Valplads, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
