Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
reen, kaste den første Steen« — dvælede ogsaa
lidt ved Kvinden, der salvede ham; men det,
han søgte, kunde han ikke finde, for det staar
der ikke.
Det begyndte at løbe surr for ham; den
ærlige Stræben var ved at forsvinde, og verdslige
Tanker kom imod hans Vilje. Det var en temmelig
let forklarlig Reaktion af den lavere
Menneskelighed, der bryder frem, naar man theoretisk har
beskæftiget sig med det Højeste, og deraf komme
formodenlig de Sagn, man har om, at Djævlen
netop frister de Fromme midt i deres Studier og
Andagt, saa at endog en from Mand har trot at
se Djævlen lyslevende for sig og kastet
Blækhornet efter ham. Det var nær ved
Tusmørketiden; for Otto var det, som om med de
kommende Skygger Billeder mylrede ind i hans Fantasi,
Billeder af Kvinder, dannede efter de mangfoldige
Samtaler, han havde hørt, og efter hvad han havde
set, oplevet og følt. Jo mere han gjorde sig
Umage for at fæste Tankerne paa den hellige
Skrift, desto mere smilede alle disse Billeder til
ham, opfordrede ham til Glæde, til at huske paa
sin Ungdom og lade Violen sørge. »Vær dog
glad engang, vær ung som andre Mennesker, kryst
Livet i Din Favnl« saaledes sang det for hans
Øre, og jo mere Tusmørket faldt paa, desto mere
syntes ham, at der inden i ham blev tændt Kjaerter,
ja, han hørte Musik .... det begyndte næsten
at lyde som et Orgel .... han lyttede, det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
