Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
Lorenzokirkens Gulv. Den sande Student hører
den til her og — hisset.«
Under denne Tale havde Schiøtt gjort sit
Toilette. Mod Slutningen kom i hans Tone noget
Venligt og Kammeratligt, som paa Otto gjorde
endnu mere Indtryk end selve Ordene; han følte
sig livsglad og tillidsfuld, men kom i samme
Øjeblik til at se ud af Vinduet. Schiøtts Sovekammer,
hvor de befandt dem, vendte ud til Gaarden, og
han saa i det vaade Efteraarsvejr Gavlene og de
kantede Sider af Nabohusene omslutte den snavsede
Gaard med dens fugtige Post og et grønlig-skimlet
Plankeværk. Denne Modsætning til de lyse Billeder
fra Elysium gjorde en pinlig, frastødende
Virkning; han havde en fysisk, om end ikke moralsk
Fornemmelse af, i hvilken Grad Betingelserne for
en Tilværelse efter græsk Anskuelse mangle
Nutidens Mennesker. Men i næste Øjeblik vedblev
Schiøtt, der var i Begreb med at trække Støvler
paa og saa ud efter Vejret; »Hvorfor læser man?
Der er Svaret I Fordi man har nordisk Vejr, fordi
man har Taage, Slud, Isslag, Sne o. s. v. Saa
læser man, saa vender man Blikket bort fra
Omverdenen til Aandens skyfri Himmel, til Blomster,
Kildevæld, Fuglesang og de fjerne blaa Bjerge.
Grækerne havde ingen Taage, derfor behøvede
de ikke at læse meget Andet end Naturens Bog.
Men saa kommer hos os Foraaret, da svulmer al
Naturen, og saa kaste vi Bøgerne tilside og gaa
ud at høre Nattergalen slaa.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
