Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
»For mine Forældre vil ikke have det ... .
og man kan da ikke løbe til Theatreti«
»Men naar De har Talent, saa er det jo Synd
at holde det tilbage I At indespærre en
menneskelig Sjæl I Herregud, hvor det maa være haardt!
. . . Har Nogen sagt Dem, at De har Talent?
Har De været hos Fru Heiberg eller Mdm. Nielsen ?«
»Gud, nej, det har jeg ikke vovet 1 Men jeg
drømmer om det om Natten, og det er min eneste
Glæde om Dagen at tænke mig, at jeg kunde faa
Lov til at spille! Hvor man kan elske saadan en
Rolle! Det er, ligesom den levede, ligesom den
var Ens Søster eller meget mere .... o, det er
ikke til at forklare!«
»Det er Synd!«
»Ja, saadan er det at være Fruentimmer.
Mandfolk kan sagtens!«
»Det skal De ikke sige,« sagde Otto og tænkte
paa sit ufuldførte Drama, tænkte med Mismod paa,
at Ingen hindrede ham, og dog kunde han ikke.
De vare komne over Christiansborg
Slotsplads og gik ind i Løngangene. Otto slog
Paraplyen ned, og Pauline slog Sløret tilside. Det
var næppe aldeles uden Koketteri; thi hun var
vistnok ikke uvidende om, at hun var bleven
smukkere. Dengang Otto havde boet hos hendes
Forældre, var hun spinklere og blegere; nu var
hun udviklet, hendes Kinder havde faaet en yndig,
frisk Rødme, hendes Øjne syntes dybere blaa,
maaske fordi Øjenbrynene saavelsom Haaret vare
blevne mørkere. Det var et dejligt fyldigt kastanie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
