- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Fierde bind: Hjemløs, Andre Delens Andre Bok /
97

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Mdm. Hillebrandt gik syngende op og ned
med den lille Georg paa Armen og gjorde sig
ikke megen Ulejlighed med at forestille Otto for
Pauline. Da hun lidt efter, oprømt over Ottos
Komme, gav sig til at danse med Georg, spurgte
hun: »Naa, hvorfor danser De ikke med?« —
Men efter faa Minuters Forløb skulde man trot,
at en erotisk Duft ligesom ved magisk
Udstrømning naaede hendes Sandser; hun fandt, at deres
Sammentræf her »betød Noget«, hun vilde »lægge
op« for dem, og det traf sig da flere Gange, at
naar han »hjertelig« eller »trofast« kom ridende,
fik han »hjerteligt Svar«, men »spodsk Nej«,
hvorover Mdm. Hillebrandt næsten kom op at
skændes med sig selv og Kortene, da hun fandt
det saa urimeligt.

Pauline sad med et for Otto uudforskeligt
Ansigt; han vilde gjerne i et Sideblik have læst
en Indsigelse imod, at han skulde have et spodsk
Nej; men hun saa ud, som om hun troede paa
Skjæbnens Vilje. Han kunde nu se, at om han
end havde naaet hende, saa var Horisonten endda
lige vid. Saa fulgte han med stor Spænding
Mdm. Hillebrandts fornyede Forsøg — thi skjønt
han havde sagt til Bregning, at selv naar den
hele Verden brød sammen over ham, vilde han
tro, at det var Lov og ikke Mirakel, saa behøvede
han dog kun at faa Lidt at haabe eller frygte for
at tro paa en mystisk Magt.

Mdm. Hillebrandt skjulte pludselig Kortene;
hun hørte sin Mand komme.

M. Goldschmidt. IV. 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/4/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free