Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
har tidt sagt mig med grædende Taarer, at det
gjør hende ondt, at vi ikke kunne mødes i
Himlen. Tror De det? Fader siger, at Enhver bliver
salig i sin Tro.«
»Ja,« udbrød Otto, »det er vist ligegyldigt,
hvad man tror eller ikke tror, biot man er
sanddru og ærlig! Naar man nærer Sjælen med
Sandhed og Retfærdighed, voxe dens Vinger, og da
kan man efter Døden stige op ad
Himmelhvælvingen og følge med de salige Guders Tog. Men
nærer man Sjælen med Usandhed og Svig, da
krympe Vingerne sammen og falde af, og efter
Døden bliver man som et vissent Løv, der
omtumles af Efteraarsvinden og er forsvundet om
Foraaret, naar den øvrige Natur fejrer
Gjenopstandelse^«
Saadan Tale havde Pauline ikke hørt før.
Thi om end det Ophøjede undertiden blev berørt
i den prosaiske Verden, hvor hun levede, saa
traadte det frem i stiv, dogmatisk Dragt; men her
klang Poesien til hende paa alfar Vej, og med
hvilken Inderlighed og hvilken Bibetydning! Og
da hun gik fra ham og kom hjem, til den tavse
Fader og til Moderen, der skændte, fordi hun
kom lidt sildigere, end hun var ventet, var det
for hende, som hun havde fundet et bedre Hjem
udenfor, og hun var glad ved at have lovet ham,
at de igjen skulde mødes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
