Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
daglig Brug havde Bille den Vane at • give to
Fingre; saadan gjorde hans Chef ved ham, og
saadan havde han i nogle og tredive Aar vænnet
sig til at gjøre ved Andre.
Kun en enkelt Gang havde Bille, ligesom for
at protestere mod sin Kones Underholdningsgaver,
gjort en Bemærkning, der knyttede den afbrudte
Traad og for Otto var som en pludselig smuk
Udsigt. Men dette var saa enestaaende, at det
kunde opfattes som en tilfældig Erindring eller
som en forvildet Kundskab. Otto vidste ikke af,
at der i hans eget Væsen, i den særegne Energi,
hvormed han holdt sig til den aandige Verden,
var Noget, der skræmmede Bille fra at slutte sig
til ham. Menneskene ere ofte saa
beskeden-forfængelige. Han havde forresten tænkt sig sin
»Svigerfader« omtrent som den gamle André, i
det Mindste en livlig Mand. Underlig nok, havde
et Ord af Mdm. Bille vakt denne Tanke; nu
kunde han ikke afholde sig fra at gjøre den
Bemærkning ved sig selv: »Hvorfor sagde hun
den Nat, at hvis jeg ikke gik, vilde hun kalde paa
Bille? Han kunde snarere, hvis det havde været
ham, have sagt: Gaar De ikke, kalder jeg paa
min Kone I«
Det faldt hverken ham eller Pauline ind, at
hun paa en eller anden Maade skulde
repræsentere Huset og gjøre ham det hyggeligt, og hun
kunde heller ikke. Moderen vilde gjøre Alting
selv, og medens hun nægtede Pauline Ret til at
være »Stadsdame«, havde hun dog opdraget hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
