Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Magt over Kvindesind, og hvem de maatte følge
selv til Afgrunden som Børnene hin Fløjtespiller
i Hameln!
De vare en Aften sammen i Theatret, og
han saa pludselig Taarer i hendes Øjne. Scenen
var ikke rørende, og han kunde ikke forstaa, hvad
der havde gjort et saadant Indtryk paa hende, især
da hun, saasnart hun mærkede hans Blik, pludselig
lo og gjorde ham opmærksom paa, at man kunde
se, hvorledes en af Skuespillernes falske Skæg
var bundet fast. Hvad der havde bragt Taarer i
hendes Øjne, skulde hun selv maaske havt størst
Vanskelighed ved at sige. Tidligere havde hun
aldrig havt Ro i Theatret; naar hun saa en
Skuespillerinde, havde hun tænkt sig i hendes Sted,
forestillet sig, at hun selv skulde debutere i denne
Rolle, og hvordan det da vilde gaa, oplevet Angsten
og Henrykkelsen, set paa Publikum, frygtet det,
udvalgt sig Enkelte til at være hendes Helte og
Beskyttere; nu havde hun en Stund siddet og set
til som en anden Tilskuer, og pludselig var
kommet et stærkt bevæget Øjeblik, et
Sammenstød af mangfoldige halvklare Følelser, Glæde
over Otto, over Udsigten til solid Ro og Fred,
maaske tilligemed et dunkelt Savn af de andre,
ubestemte, ideale, urobringende Skikkelser —
hvilket tilsammen, plumpt oversat i Ord, vilde
lyde omtrent som: »Gud ske Lov, nu bliver jeg
gift I Gud give, jeg alligevel var Skuespillerinde!«
Da Otto ved Bortgangen fra Theatret spurgte,
hvorfor hun pludselig havde faaet Taarer i Øjnene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
