Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
kunde blive et høfligt Skjul for en saaret Følelse,
og han holdt Maade for ikke at misbruge den
gjæstfri Overbærenhed.
»Det er et godt Barn,« sagde de om ham,
og Alfons kom engang til at gjentage det i Schiøtts
Paahør. Schiøtt var altid misfornøjet, naar en
Anden stod i Yndest, endog om han selv ikke
ønskede at blive foretrukken, og længe efter
undlod han sjelden, naar Talen var om
Menneskekundskab, at anføre Jomfruerne Mendoza.
Lidt efter lidt var det blevet en »sat Ret«,
at Otto kom hver Fredag Aften; han havde med
stille Fornøjelse fundet, at han kunde være dem
nyttig denne Aften. Naar Sabbathen indtræder,
tør den fromme Jøde intet Arbejde udføre,
ejheller røre ved Ild eller Lys, men maa lade alt
Sligt forrette ved Andre; men den meget Fromme
tror sig derhos ikke engang berettiget til,
udtrykkelig at anmode det kristne Tjenestetyende
om at gjøre, hvad der er ham selv forbudt. Dette
medførte endel Ulejlighed i Mendozas Hus. Thi
naar den Gamle en Vinteraften følte, at det blev
koldt i Stuen, eller naar Lampen brændte for
højt eller skar ham i Øjnene, turde han Intet
sige; men han vedblev med de udtryksfulde Øjne
at se saalænge, indtil Vedkommende forstod ham.
Dog ogsaa dette gjorde han med Ængstelighed;
thi skjønt Blikket ikke bevislig var en Opfordring,
erkjendte han dog, at det nærmede sig stærkt
dertil. Otto opfangede engang et saadant uroligt
Blik og skruede Lampen ned uden at gjøre sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
