Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS2
For at hjælpe til at bryde Tavsheden sagde
han: »Saa er der dog Dæmoner, store,
overnaturlige Væsener I«
Den Gamle vaagnede af sine Tanker ved
Lyden fra den Fremmede, hvem han havde glemt,
og fandt sig et Øjeblik selv fremmed; thi
Tankerne havde hvilet i det store bibelske Hjem.
Han søgte med en næsten barnlig Forlegenhed,
der rørte Otto, at gjøre ham forstaaelige at man
ikke troede paa disse Ting, uagtet man omtalte
dem som virkelige.
»Ja, det forstaar jeg godt,« sagde Otto, »alle
Mennesker kalde det Poesi og beundre det.«
Den Gamle svarede med Stolthed: »Vi have
i Sandhed meget Beundringsværdigt i vore Bøger
––Naa, kan De sige mig: Hvad hed Adams
første Kone? De forstaar mig? Det er saadan,
som man fortæller det; det er ikke Religion, men
der er en Betydning derunder.«
»Adams første Kone? Var det ikke Eva?
Var Adam to Gange gift?«
Den Gamles Øjne bleve smaa af Fornøjelse,
og han sagde: »Adams første Kone hed Lilis.
Gud skabte hende af Jord ligesom Adam; men
hun vilde ikke være ham underordnet. Tilsidst
forførte hun to Engle og fralokkede dem det
hemmelige Ord, der fører bort fra Jorden og
aabner Himlen, og saa fløj hun afsted. To stærke
Engle bleve sendte efter hende, men kunde ikke
faa Magt over hende uden paa det Vilkaar, at
hun skulde have Lov til, hvis hun kunde, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
