Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Aften, Slagskyggen, der var kastet over hende.
Men han fik ikke Tid til at overveje, paa hvilken
Maade det skulde blive ham muligt at udsige
dette; thi da han saa hende ind i Ansigtet, da
han mødte det glade, varme Blik, var det ham
umuligt at fastholde Synet som en Sandhed —
Idealets fjerne blaa Blomst var ikke istand til at
holde sig imod den duftende Virkelighed.
Menneskets Sind gaar hastig. Han lod sig
nu nøje med at være ærlig paa den almindelige,
faktiske Maade: fortalte hende, at den gjensidige
Antipathi, der havde hersket mellem hendes Moder
og ham, ved en tilsyneladende Ubetydelighed var
kommen til Udbrud, at han havde brudt med
hende, var gaaet bort med den faste Beslutning
aldrig at komme tilbage, at Forlovelsen altsaa var
hævet.
Hendes Ansigt blev uigjennemtrængeligt, og
hun stirrede nogle Øjeblikke hen for sig; derpaa
aftog hun Ringen og rakte ham den, medens et
Par Taarer traadte ud paa Kinderne. »Mig har
Du Intet imod, jeg har ikke gjort Dig Ondt, vei
min Ven?« sagde hun.
Skilsmissen fra hende, især paa denne Maade
syntes ham saa umulig som at skilles fra sig
selv, og det var ham ligesaa umuligt at gjøre et
Skridt tilbage. Hvad der midt i Forvirringen stod
for ham som noget aldeles Klart og Dejligt, var
deres forrige, hemmelige Forhold. Han var
beredt til at se hende sjelden, biot han ikke ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
