- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Fierde bind: Hjemløs, Andre Delens Andre Bok /
194

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

ud. Hans Sind forkastede hende; han vidste det
nu — men hvad saa?

Mennesket kan saa sørgelig-hurtig lære, ikke
at være stolt. Hun kunde ikke opgive ham,
men heller ikke finde sig i det Indtrufne. Med
stor Selvbeherskelse, med Betvingelse af usigelig
Bitterhed, som en mørk Magt i hendes Sind
lovede, at han engang skulde betale, førte hun
Talen over paa andre Ting og brød pludselig
frem med en Gjentagelse af, at Nogen friede til
hende.

Han vilde ikke tage det for Alvor; hun vilde
bringe ham til at udtale et eller andet Ord, der
bandt ham. Det var en Duel, hvori hver værgede
for sin Personlighed, en Duel med utallige Feinter,
fordi Ingen vovede at sige sin hele Tanke.

Endelig bød hun ham Farvel og gik til
Døren; men der vendte hun pludselig om, ilede
hen imod ham, omfavnede ham og sagde: »Nu
kysser en tro Kvinde Dig for sidste Gang i Dit
Liv!« — Hun gav ham et Kys, der var vaadt af
hendes Taarer, og ilede bort. Udenfor ventede
hun, at han skulde komme efter hende; han
mente, at hun kom nok igjen.

Næste Dag begav Pauline sig til en
Synge-mester for at komme til Theatret. Vilde hun
naa til Berømmelsen for at holde Otto fast, eller
hvad søgte hendes urolige Sind?

Syngemesteren lod hende synge for sig og
erklærede, at hun tog sig godt ud, en saa kjøn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:51:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/4/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free