Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
af straalende Skin og duftende Blomster, og ude,
fjernt ude i Rummet var et sort Punkt.....
Stykket var tilende, nye, forstærkede
Bifalds-klap hyldede det, og Otto skyndte sig bort med
Sem. Til hans Bevidsthed var kommen en
overordenlig stærk Følelse af, at Skjæbnen havde
gjort Noget for ham og gjort det ved ham selv.
En vældig, lysende, funklende Strøm af Livskraft
og Tro paa sin Stjerne, paa at være født til Sejr
og Lykke, gik igjennem hans Sjæl; i næste Nu
trængte den nys oplevede Smerte, ligesom
forstærket ved at have hvilet, frem i Sjælen; men i
Følgeskab med den kom ogsaa, paa ham selv
uforklarlig Maade, en Erindring om det Smil,
han undertiden havde set paa Paulines Mund,
om Dunet paa hendes Overlæbe og om de
nedslagne Øjne — og det var, som om Blodet, der
susede for hans Øre, tilhviskede ham: »Alle have
dette Smil I Paa Alle skjuler Øjnenes silkebløde
Forhæng den samme Lyst og List — ve den,
der tror!« Han følte ingen Bitterhed; Verdens
Sammenhæng syntes ham snarere at undskylde
Andre imod at love ogsaa ham hans rigelige Del;
han sagde med stille, smilende Trods til sig selv:
»Og om nu ogsaa hvert Drama koster en Kvinde?
. . . . Saadan gjorde jo Goethe .... Og Mdm.
Hillebrandt sagde engang, at mange Piger vilde
komme til at græde for mig! . . . .«
Sem kunde ikke holde sin Stolthed tilbage;
han sagde højt: »Kan Du se, Otto! Kan Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
