Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
»Naar Ludvig Philip dør«, var det stadige
Omkvæd. Hun havde en Husjomfru, der havde tjent
hos hendes Fader og var forlovet; Hald vilde
bekoste hendes Bryllup; men det blev flere Gange
udsat og dog hyppig omtalt. »Naar skal det store
Slag da staa?« spurgte Dalberg engang, da der
var Tale om Jomfruens Fortræffelighed og
Troskab. »Naar Ludvig Philip dør,« svarede Camilla
med et Smil, som Dalberg kun halvt forstod.
Hun læste meget; undertiden syntes det hende
rigtignok, at Livet paa denne Maade blev
hentørret; men atter syntes det hende igjen, naar
hun mødte noget Skjønt, Livsfrisk, Troende, at
netop bag denne Verden af Blade laa et
tilkommende nyt Liv, et Haab, ligesom i Skoven de
grønne Spirer bryde sig Vej gjennem forrige Aars
Løvfald. Og desuden havde hun en Slags
Tilfredsstillelse i Selskabslivet. Vei havde hun snart
tabt sine Dlusioner; men ofte naar hun steg i
Vognen, var det dog endnu for hende, som om
hun skulde møde noget Nyt, og i alt Fald koro
hun da med frisk Længsel tilbage til sine Bøger.
Hald kom i det Hele til at virke saa gavnlig paa
hende, som det efter Omstændighederne var muligt.
Han kunde ikke ret tale med hende; han anede
i hendes Sjæl et Dyb, en Brønd, som det var
bedst at faa tilkastet, og undgik derfor alle
Samtaler, der kunde føre for dybt. Han vilde glæde
sin Kone, adsprede hende, lade hende nyde det
virkelige Liv og lidt efter lidt glemme »visse
romantiske Ideer, som alle unge Koner have«. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
