Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Plads!« kastede sine Kammerater tilside og aabnede
en bred Vej for Otto.
»Peter Krøll!« raabte Otto ved Lyden af
Stemmen. »Er det Dig, Peter Krøll? Kommer
Du hjemmefra?«
»Kjender De mig igjen?« sagde Peter.
I et Nu aftalte de at ses, Peter fik Ottos
Adresse, og hver gik sin Vej.
Hjemmefra!
Der hjemme, paa den Plet, hvor Vuggen
stod, svæve endnu usynlige, uendelig smaa Genier
omkring. Maaske bliver deres Flugt med Aarene
alt langsommere, maaske forlader hver Fødselsdag
en af dem Kredsen, stigende op til Udspringet,
saa at i vor sidste Stund Bevægelsen ogsaa ganske
ophører hist og den sidste Genius følger vor Sjæl,
hvor langt den end var kommen fra Hjemmet.
Eller maaske ere de paa deres Maade
dødelige, og af hver Synd, vi begaa, dræbes een.
Der hjemme, i den Have, hvor Legen gik,
der svæve luftige Smaavæsener af en lettere Art.
De tumle dem endnu i den Luftstrøm, hvor
Barneglæden foer afsted; om Sommeren, i Solskin,
mylre de i Luften, leende — var man der nu,
kunde man høre dem! Om Vinteren bo de lunt
under den hvide Sne og aande Liv i
Vinter-gjækken, svinge sig op over de første Foraars-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
