Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Han lagde ikke Mærke til, at medens
Omgivelserne vare voxede paa deres Maade, var han
selv voxet paa sin, at ved Siden af den ubestemte
Higen efter Bedrift stod den Viden og Erkjendelse,
hvortil han saavel af Schiøtt som af sin hele
Skjæbne var bleven vakt, ja i selve Øjeblikket
var sket en Væxt, en Udvikling inden i ham:
Hidtil havde han paa poetisk Vis anset den ideelle
Verden som adskilt fra Virkeligheden; der var
ingen Hank, hvori Ideerne kunde gribe fat og
virke, de maatte i deres egen Verden opbygge,
omstyrte og gjenopbygge deres Slotte — nu havde
han set, at der var Forbindelse, nu begyndte
han at forstaa Meget af, hvad han vidste, og i
hin ungdommelige Stridslyst blandede sig den
mandigere Utaalmodighed efter at anvende sin
Viden paa Virkeligheden. Det virkelige Liv, det
virkelige Liv I Hvor stod det igjen for ham, i
ganske ny, forvandlet Skikkelse I
Imidlertid skiftede Scenen hvert Øjeblik, og
Indtrykkene, den frembragte, vare saa
mangfoldige.
Schiøtt stod frem og talte, og Otto lagde
ikke saa meget Mærke til hans Ord, som han
beundrede, hvilket godt Greb paa Livet Schiøtt
havde.
En Taler optraadte og sagde, at han kunde
bringe Hilsen fra en anden Egn, og saa
fremhævede han, hvad de danske Egne havde fælleé:
det Smukke, Gode og Udmærkede i Fortid og
Nutid, i Naturen og Livet, der forenede Alles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
