Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
ganske vis paa, at alle Raphaels Værker tilsammen
ikke vilde gjøre saa dybt Indtryk paa Mængden
som et stort Nürnbergerværk med grausamt
Mord- und Todschlag!«
»Og naar Folket dog skal se
Nürnbergerbilleder, Fader, saa kan vi ligesaa godt vise dem
frem som Andre.«
»Citaterne strutte paa Dem ligesom Spækket
paa en Dyreryg. Det sidste er forresten noget
nærgaaende, maa jeg sige Dem, og det kan kun
undskyldes med, at De dog i Grunden er Poet.
I Poesien er man beslægtet med Folkets gode
Instinkter, men i Politiken tillige med de slettere;
thi der fremtræder man med sin hele
Personlighed, der sidder man ikke ene med Musen, men
færdes ude i Livet. Man er næsten ganske
ærlig! thi man er et Selskab, den Ene river den
Anden med, man bliver varm, hidsig, og man
deler Folkets Vildfarelser, idet man vækker og
benytter dem.«
»Men, for Pokker, hvad behøver man at
være et Selskab? Kan man ikke tænke og blive
varm ene?
»Jo; men saa var kanske hele Behageligheden
borte, Højstærede! Og hvad Pokker tror De, man
lever for i Verden uden for at have det
behageligt, medens man hjælper til at slæbe Tidens Vogn
et Stykke enten frem eller tilbage!« raabte Schiøtt
og gav sig til at holde en Lovtale over det
Fortræffelige, Udmærkede og Aandfulde hos
Dalberg og hans Venner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
